4 Årsrapport BroBizz A/S lingen i BroBizz A/S i 2017, herunder optimering og videreudvikling af de koncepter og løsninger selskabet tilbyder. Selskabet har i 2016 haft en udvikling i omsætningen på ca. 15 pct., hvilket anses som tilfredsstillende. Den gode udvikling ses også i forhold til selskabets kunder, hvor antallet af BroBizzenheder ved årets udgang var ca. 888.000, svarende til en vækst på 10 pct. i 2016. Resultat før skat udgør et overskud på 4 mio. kr., og resultat efter skat et overskud på 3 mio. kr. Resultatet er tilfredsstillende og ligger på niveau med det budgetterede. Såvel driftsindtægter som driftsomkostninger ligger på niveau med forventningerne. Stigningen i driftsomkostninger i forhold til 2015 afspejler at selskabet har gennemført en udbygning af organisationen og de services der tilbydes, for at danne basis for at få nye opgaver og dermed øge indtjening på længere sigt. Egenkapitalen udgør ultimo 2016 117 mio. kr. BroBizz A/S er et 100 pct. ejet datterselskab af Sund & Bælt Holding A/S. BroBizz A/S er ikke dækket af statsgarantien som moderselskab og koncernens infrastrukturselskaber er dækket af. Pengestrømme Pengestrømme fra driftsaktiviteter er positive og udgør 16 mio. kr., som består af forskydninger i omsætningsaktiver og kortfristet gæld. Pengestrømme fra investeringsaktivitet er negative og udgør 3 mio. kr. Det frie cash flow er således positivt med 13 mio. kr. Selskabets likvide midler udgør ultimo 2016 i alt 102 mio. kr. Begivenheder efter balancedagen Der er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af betydning for årsrapporten for 2016. Forventninger til 2017 Den økonomiske og finansielle udvikling i 2017 og dermed selskabets forventninger til det økonomiske resultat for året er behæftet med en vis usikkerhed. Prognoserne for dansk økonomi peger i retning af et svagt stigende vækstniveau gennem 2017 og en moderat stigning i inflationen. Denne udvikling påvirker forventningerne til omsætningsudviklingen. På den baggrund og på grund af trafikudviklingen i 2016 vurderes det, at trafikken vil udvikle sig positivt i 2017. Renteniveauet i 2017 forventes at stige svagt i forhold til 2016. Ledelsen forventer, at udstederområdet udvikler sig yderligere i de kommende år, bl.a. som følge af de særlige aktiviteter, der pågår i forhold til det europæiske marked. Det vurderes derfor, at selskabets driftsindtægter øges i 2017. I henhold til budgettet for 2017 udarbejdet ultimo 2016 forventes en samlet bruttoindtægt i størrelsesordenen 75 mio. kr. Årets resultat før skat forventes at udgøre et overskud på 8 mio. kr.
Download PDF fil