RESUME Regnskabsresultatet (i parentes er angivet tal for samme periode i 2016). Indtægter fra jernbane 20 mio. kr. (25 mio. kr.). Som en del af vedtagelsen af Finanslov 2017 blev vederlagene for jernbanevirksomhedernes benyttelse af jernbanen over Øresund reduceret. Driftsomkostninger 20 mio. kr. (15 mio. kr.). De øgede driftsudgifter relateres primært til overtagelsen af vedligeholdelses- og reinvesteringsansvaret på Øresundsbanen fra Banedanmark med virkning fra 1. september 2015. Afskrivninger 85 mio. kr. (54 mio. kr.). Stigningen i afskrivninger relateres dels til den yderligere opdeling af vej- og jernbaneanlæg i disses enkeltbestanddele, som blev foretaget ultimo 2016, og dels til gennemførte reinvesteringer på Øresundsbanen. EBIT udgør et underskud 84 mio. kr. (underskud 42 mio. kr.). Renteomkostninger 45 mio. kr. (34 mio. kr.). Stigningen kan henføres til højere inflation. Værdireguleringer, indtægt 251 mio. kr. (udgift 458 mio. kr.). Heri indgår dagsværdireguleringen af finansielle poster med en udgift på 252 mio. kr. Dagsværdireguleringer er en regnskabsteknisk post uden effekt på virksomhedens gældsafvikling, da gælden afdrages til nominel værdi. Resultatandel fra Øresundsbro Konsortiet I/S, indtægt 192 mio. kr. (udgift 77 mio. kr.). Resultatet i Øresundsbro Konsortiet I/S er påvirket af en stigning i vejindtægterne på 1,5 pct. Stigningen forklares ved en trafikvækst på 3,1 pct. (korrigeres ikke for skuddag udgør trafikvæksten 1,9 pct.). Desuden påvirkes resultatet af højere renteomkostninger samt positive værdireguleringer på 175 mio. kr. (negativ 367 mio. kr.), hvoraf halvdelen indgår i selskabets resultatandel. Resultat før værdireguleringer og skat udgør et underskud 24 mio. kr. inklusiv andel af resultat i Øresundsbro Konsortiet I/S (andel af overskud 105 mio. kr.). Skat udgør en udgift på 69 mio. kr. (indtægt 134 mio. kr.). Ændringer i forhold til samme periode i 2015 knyttes alene til ændringer i resultatet. Resultat efter skat udgør et overskud på 245 mio. kr. (underskud 476 mio. kr.). Pengestrømmen Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktiviteter (frit cash flow) har netto medført en stigning i likviditeten på 218 mio. kr. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet har netto medført en stigning i likviditeten på 1 mio. kr., hvorved likvide beholdninger i koncernen i perioden netto er steget med 219 mio. kr. Forventninger til 2017 Forventningerne til resultatet før finansielle værdireguleringer og skat udgør uændret et nulresultat. Heraf udgør resultatandelen fra Øresundsbro Konsortiet I/S et overskud på ca. 530 mio. kr. Side 2/11 22. maj 2017
Download PDF fil