Ex post samfundsøkonomisk analyse af Storebæltsforbindelsen Kort om analysen Konsulentvirksomhederne Incentive og Tetraplan har for Transportministeriet og Sund & Bælt opgjort værdien af Storebæltsforbindelsen for det danske samfund – en såkaldt samfundsøkonomisk analyse. Analysen er lavet på samme måde, som når man vurderer nye infrastrukturprojekter. Her er analysen blot lavet, efter forbindelsen åbnede. Analysen viser, at Storebæltsforbindelsen over en periode på 50 år giver det danske samfund en gevinst på 379 milliarder kroner. Det svarer til et samfundsøkonomisk afkast på 14 procent. Analysen viser desuden, at Storebæltsforbindelsen er noget helt særligt, for ikke alene er det samfundsøkonomisk en god forretning for staten. Det er også en stor gevinst for brugerne, fordi forbindelsen gør det hurtigere, nemmere og billigere at rejse mellem Øst- og Vestdanmark. Erhvervslivet nyder også godt af forbindelsen. Det smitter af på samfundet og forbrugerne. Omkring en fjerdedel af det beløb, som virksomhederne sparer på grund af broen, ender hos forbrugerne i form af lavere priser på almindelige varer. 3
Download PDF fil