Ex post samfundsøkonomisk analyse af Storebæltsforbindelsen 1 Sammenfatning For mange var det en stor dag, da Storebæltsforbindelsen åbnede for jernbanetrafik d. 1. juni 1997 og for vejtrafik et år senere, d. 14. juni 1998. Og for mange har forbindelsen stor betydning — hver dag. Det er tydeligt, når man rejser med bil eller tog over Storebælt. Men forbindelsen har også betydning for mange andre, selvom det ikke altid er synligt i hverdagen. Hurtigere og billigere Storebæltsbroen gør det hurtigere at rejse mellem Øst- og Vestdanmark. Både fordi det kun tager 12 minutter at køre over broen, hvor det før tog 1 time at sejle. Men også fordi man ikke længere skal vente på færgen. De, der kører i bil — eller fragter varer — slipper også for at planlægge, hvornår de skal af sted. Og det er blevet lidt nemmere, fordi det heller ikke er nødvendigt at reservere plads eller køre på et bestemt tidspunkt for at nå en færgeafgang. Det er også blevet billigere at komme over Storebælt. I dag koster det 223 kr. at køre over Storebælt med sin bil, hvis man har Brobizz. Den samme tur med bilfærgen mellem Halsskov-Knudshoved kostede i 1998 335 kr. Det svarer til 472 kr. i dagens priser. Prisen i dag er altså halveret. Vi transporterer os på en anden måde Alt dette gør det meget mere attraktivt at rejse over Storebælt. I 1999, der var det første hele år, hvor både vej- og jernbaneforbindelsen var åben, kørte mere end dobbelt så mange personbiler over Storebælt, end da man stadigvæk skulle med færgen. Heraf var langt de fleste nye rejser, mens resten var folk, der før havde fløjet eller taget andre færgeruter mellem Øst- og Vestdanmark. Også den kollektive trafik og godstrafikken oplevede en stor fremgang. Broen havde også stor betydning for flytrafikken. I 1999 var der knap 40% færre indenrigsflyrejser. Det ramte særligt de korte ruter, hvor tidsbesparelsen med fly næsten forsvandt. På de faste ruter mellem København og Odense, Esbjerg og Vojens svandt passagergrundlaget så meget, at de blev nedlagt. Til gavn for erhvervslivet Storebæltsforbindelsen gavner i høj grad erhvervslivet. Både når gods skal transporteres på vej og jernbane, og når forretningsrejsende skal krydse landet med tog og bil. Faktisk er knap en tredjedel af alle de biler, der kører over broen i dag, folk på forretningsrejse. Der er færre forretningsrejsende i toget, hvor halvdelen til gengæld er pendlere på vej til og fra arbejde. Når folk er begyndt at pendle over Storebælt, fordi rejsetiden er blevet kortere, er det ikke kun godt for dem selv. Det er også godt for de arbejdsgivere, der får bedre adgang til arbejdskraft, og for staten, der får flere skatteindtægter fra dem, der før ikke kunne få et arbejde i lokalområdet. Og når virksomhederne får kortere afstand til hinanden og til arbejdskraften, bliver det nemmere at dele viden og samarbejde. Fordelene for erhvervslivet kommer ikke kun virksomhederne til gavn, men også forbrugerne. Konkurrencen mellem virksomhederne betyder nemlig, at ca. en fjerdedel af det beløb, som virksomhederne sparer eller tjener pga. broen, ender hos forbrugerne i form af lavere priser. Flest danskere bruger Storebæltsforbindelsen Det er primært danskere, der bruger Storebæltsforbindelsen. Kun en mindre del af brugerne er udlændinge af den simple grund, at det sjældent er den oplagte vej at rejse, hvis man kommer fra Tyskland, Sverige eller Norge. 4
Download PDF fil