4 FORBINDELSEN OVER STOREBÆLT SUND & BÆLT Anlægsarbejde Anlægsarbejdet på Storebælt fandt sted fra 1988 – 1998. I den periode var tusindvis af ingeniører‚ håndværkere og specialarbejdere beskæftiget med projektet. Da byggeriet var på sit højeste i begyndelsen af 1990’erne var mere end 4.000 ansat på byggepladserne omkring Storebælt. Den 10. juni 1987 vedtog Folketinget forslaget ”Lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt”. Forud for v edtagelsen var gået årtiers diskussioner for og imod projektet‚ men 12. juni 1986 indgik regeringspartierne Konservative‚ Venstre‚ Centrum Demokraterne og K risteligt Folkeparti en aftale med Socialdemokratiet om Storebælt. Ifølge anlægsloven skulle forbindelsen over Storebælt bygges i 2 etaper‚ så jernbaneforbindelsen kunne åbne 3 år før vejforbindelsen. På den måde ønskede politikerne at give den kollektive trafik et forspring på bekostning af biltrafikken. Efterhånden som anlægsarbejdet skred frem‚ blev det dog mere og mere tydeligt‚ at de 3 års mellemrum ikke kunne fastholdes. Det skyldtes blandt andet 2 uheld u nder tunnelboringen‚ der forsinkede byggeriet en hel del. Togtrafikken endte derfor med kun at få et enkelt års forspring‚ da jernbaneforbindelsen åbnede i juni 1997‚ mens motorvejen åbnede i juni 1998. Trafik Det er blevet både nemmere‚ hurtigere og billigere at passere Storebælt i forhold til den tidligere færgefart. Allerede i løbet af broens første leveår var biltrafikken over Storebælt fordoblet‚ mens antallet af togpassagerer var steget med mere end 50 procent. Ti år efter broens åbning var den gennemsnitlige døgntrafik på over 30.000 biler. Til sammenligning blev der i 1997‚ som var det sidste hele år med færgedrift‚ transporteret ca. 8.300 køretøjer over Storebælt. Togtrafikken har også haft stor fordel af den faste forbindelse. Antallet af passager- og godstog‚ der passerer forbindelsen‚ er siden åbningen mere end fordoblet. Tilsvarende gælder passagerantallet i togene. I tillægget ”Forbindelsen over Storebælt – fakta” ses det aktuelle antal tog fordelt på passager- og godstog med tilhørende passagerantal. Finansiering De samlede anlægsomkostninger for hele Storebæltsprojektet beløb sig til 26‚5 milliarder kroner i løbende priser. Omkostningerne blev stort set anvendt ligeligt på henholdsvis vej- og jernbaneforbindelsen. Til anlægs omkostningerne kommer renteudgifter‚ så den samlede gæld ved åbningen af broen i 1998 udgjorde ca. 36 milliarder kroner. I de første år efter åbningen af vejforbindelsen voksede gælden‚ men den er nu under afvikling. Til dækning af omkostningerne har A/S Storebælt løbende optaget lån på danske og internationale kapitalmarkeder. Alle lån er garanteret af den danske stat‚ hvilket medvirker til at opnå favorable lånevilkår. A/S Storebælt betaler lånene inklusive renter tilbage ved hjælp af indtægter fra bilisterne på vejforbindelsen og fra Banedanmark‚ som betaler et fast årligt beløb til A/S Storebælt for brug af jernbanen. Indtægterne fra vejanlæggene er afhængig af antallet af trafikanter på broen.
Download PDF fil