2 KYSTTEKNISK ANALYSE Nærværende notat er en desktop undersøgelse af kystudviklingen i området og beskriver kystudviklingen ved etablering af en dæmning med et 400 m bred bro mod land eller ved etablering af en dæmning fra land ud mod den kunstige ø. 2 Kystteknisk beskrivelse af kysten ved Tårs For hele strækningen fra Korsnakke mod nord til Nakskov Fjord mod syd er den registrerede kystbeskyttelse vist i afsnit 2.1. Herefter følger i afsnit 2.2 en overordnet vurdering af den kroniske og akutte erosion af kyststrækningen. I afsnit 2.3 er vist, hvilke områder der er oversvømmelsestruet. Til analysen er benyttet Kystdirektoratets Kystatlas, Ref. /1/, hvor der er foretaget en registrering af eksisterende kystbeskyttelsesanlæg, en vurdering af oversvømmelsestruede områder samt en vurdering af den kroniske og akutte erosion af kystlinjen. 2.1 Kystbeskyttelsesanlæg På den nordlige kyststrækning fra Tårs og op til Korsnakke består kystbeskyttelsen af et dige, skråningsbeskyttelse og få enkelt liggende høfder, se Figur 2-1. Diget starter 200 til 300 meter syd for Korsnakke og løber hele vejen til lige syd for Maderne Skov. Diget er visse steder forstærket med skråningsbeskyttelse. Skråningsbeskyttelsen er placeret hvor kysten stikker ud i Langelandsbæltet. På den sydlige strækning fra Tårs og ned til nord til Nakskov Fjord er der diger på de mere beskyttede kyststrækninger og med skråningsbeskyttelse på de mere udsatte strækninger. Hertil kommer både- og badebroer, samt havneanlæg, se Figur 2-1. http://projects.cowiportal.com/ps/A107897/Documents/03 Project documents/Opdateret rapport/App B Kystteknisk analyse ver 2.0 .docx
Download PDF fil