RESUME Regnskabsresultatet (i parentes er angivet tal for samme periode i 2014). Indtægter fra vej 1.395 mio. kr. (1.340 mio. kr.). Vejindtægterne fra Storebælt er i forhold til 2014 steget med 4,1 pct. Indtægtsstigningen forklares primært ved en trafikvækst på 4,2 pct. Indtægter fra jernbane 349 mio. kr. (446 mio. kr.). Faldet i indtægter skyldes den årlige reduktion på 200 mio. kr. (2014-prisniveau) af jernbanevederlaget på Storebælt, som en del af finansieringen af vækstpakken "Danmark helt ud af krisen", der blev vedtaget af Folketinget i 2014. Driftsomkostninger 225 mio. kr. (225 mio. kr.). Afskrivninger 313 mio. kr. (311 mio. kr.). EBIT 1.246 mio. kr. (1.287 mio. kr.). Renteomkostninger 436 mio. kr. (454 mio. kr.). Værdireguleringer, indtægt 562 mio. kr. (udgift 1.088 mio. kr.). Heri indgår dagsværdireguleringen af finansielle poster med en udgift på 575 mio. kr., som er en regnskabsteknisk post uden effekt på virksomhedernes gældsafvikling. Resultatandel fra Øresundsbro Konsortiet I/S, indtægt 245 mio. kr. (udgift 78 mio. kr.). Resultatet i Øresundsbro Konsortiet I/S er påvirket af en stigning i vejindtægterne på 2,5 pct. Stigningen forklares primært ved en vækst i lastbiltrafikken på 6,6 pct. Desuden påvirkes resultatet af lavere renteomkostninger samt positive værdireguleringer på 97 mio. kr. (negativ 491 mio. kr.), hvoraf halvdelen indgår i koncernens resultatandel. Resultat før værdireguleringer og skat udgør et overskud på 1.007 mio. kr. inklusiv andel af resultat i Øresundsbro Konsortiet I/S på 197 mio. kr. (1.000 mio. kr.) Skat udgør en udgift på 356 mio. kr. (indtægt 74 mio. kr.). I periodens skatteudgift er modregnet en skatteindtægt på 24 mio. kr. vedrørende en nedskrivning af koncernens skatteaktiv som følge af nedsættelsen af selskabsskatteprocenten. Resultat efter skat udgør et overskud på 1.262 mio. kr. (underskud 258 mio. kr.). Pengestrømmen Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktiviteter (frit cash flow) har netto medført en stig- ning i likviditeten på 471 mio. kr. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet har netto medført et fald i likviditeten på 553 mio. kr., hvorved likvide beholdninger i koncernen i perioden netto er faldet med 82 mio. kr. Forventninger til 2015 Forventningerne til resultatet før finansielle værdireguleringer og skat opjusteres med 160 mio. kr. til ca. 1.980 mio. kr. Side 2/33 27. august 2015
Download PDF fil