Resumé Nærværende rapport beskriver detaljeret funktionsmåden for og virkningerne af den danske statsgarantimodel for finansiering af store trafikale infrastrukturprojekter. Den kommer også ind på de erfaringer, som Danmark (til dels sammen med Sverige) allerede har gjort sig med denne model. Statsgarantimodellen blev anvendt til at realisere de faste forbindelser over Storebælt (mellem Fyn og Sjælland) og over Øresund (mellem København og Malmø). Det ville ikke have været muligt at realisere disse projekter, hvis de skulle have været finansieret med midler fra de offentlige budgetter i Danmark og (for Øresundsforbindelsens vedkommende også) Sverige. Begge projekter står i dag på økonomisk fast grund og holder sig inden for deres planlagte tilbagebetalingstid. Samme statsgarantimodel anvendes også ved den fremtidige faste forbindelse over Femern Bælt (mellem Rødby på Lolland og Puttgarden på den tyske ø Fehmarn). Den er karakteriseret ved, at ansvaret for at designe, anlægge, finansiere, drive og vedligeholde projektet overdrages til et aktieselskab med egen bestyrelse og direktion, som er 100 procent ejet af den danske stat. Finansieringen er baseret på, at selskabet optager lån på de finansielle markeder eller hos staten. Staten stiller garanti for lånene mod en garantiprovision, hvilket takket være den danske stats høje kreditværdighed giver mulighed for gunstige lånevilkår. Der vil blive opkrævet brugerbetaling, som – efter afholdelse af udgifter til drift og vedligeholdelse – vil blive anvendt til at betale renter og afdrag på lånene. Et afgørende element ved statsgarantimodellen er, at indtægterne fra brugerbetalingen anvendes til at opfylde de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med forberedelsen og etableringen af anlægget. Ud over værdien af garantierne modtager projektselskabet ingen statsstøtte, men skal derimod i de fleste tilfælde betale et gebyr til staten for garantien. Den væsentligste fordel ved statsgarantimodellen i forhold til den traditionelle finanslovsmodel er, at den er fleksibel: Den muliggør både hel og delvis finansiering via brugerbetaling. Det betyder, at et projekt slet ikke eller kun i mindre grad belaster statsbudgettet. På den måde kan selv meget store projekter realiseres med et godt økonomisk grundlag. Faktisk ville mange af sådanne kæmpestore projekter ellers være meget svære at gennemføre politisk på grund af deres omfang og den lange gennemførelsestid på ofte mere end et årti. De ville belaste de offentlige infrastrukturbudgetter i mange år frem og desuden påvirke og begrænse mulighederne for at prioritere statslige midler i flere valgperioder. Tilbagebetalingstiden er en central faktor ved vurderingen af et projekts økonomiske bæredygtighed. I forbindelse med vedtagelsen af et projekt beregnes den forventede tilbagebetalingstid på grundlag af de skønnede omkostninger ved anlæg (inklusive design mv.), drift, vedligeholdelse, renteudgifter samt de forventede indtægter fra brugerbetaling og EU-støtte. Da disse faktorer tydeligvis er forbundet med en vis usikkerhed, fordi der er tale om prognoser mange år frem i tiden, er der naturligvis også usikkerhed om tilbagebetalingstiden. I Danmark fastsættes tilbagebetalingstiden for et projekt typisk til 30-40 år, mens levetiden fastsættes til Side 3/17 September 2014
Download PDF fil