Fra april 2018 skal veteraner varetage vedligeholdsopgaver på Sprogø, så de får genetableret tilknytningen til arbejdsmarkedet RISIKOSTYRING OG KONTROLMILJØ Visse hændelser kan være en hindring for, at koncernen helt eller delvis kan nå sine mål. Konsekvenserne af og sandsynligheden for, at en sådan hændelse vil indtræffe, er et risikomoment, koncernen forholder sig til løbende. En række risici kan koncernen selv styre og/eller reducere, mens andre har karakter af udefrakommende hændelser, som selskaberne ikke har nogen indflydelse på. Koncernen har identificeret og prioriteret forskellige risici ud fra en helhedsorienteret vinkel. Som et led i arbejdet med disse forhold rapporteres der årligt til bestyrelsen. Den største risiko for tilgængeligheden er en langvarig afbrydelse af en trafikforbindelse som følge af en bropå sejling, terrorhandling eller lignende. Sandsynligheden for en sådan hændelse er meget lille, men de potentielle konsekvenser er til gengæld omfattende. De potentielle økonomiske tab for koncernen som følge af sådanne begivenheder, inkl. driftstab i op til to år, er dog dækket af forsikringer. Sund & Bælt har som målsætning, at sikkerheden på forbindelserne skal være høj og mindst lige så høj som på tilsvarende danske anlæg. Denne mål- sætning er hidtil opfyldt, og det aktive sikkerhedsarbejde fortsætter. Arbejdet understøttes af risikoanalyser, der opdateres med jævne mellemrum. Sund & Bælt opretholder i samarbejde med relevante myndigheder et omfattende beredskab, herunder et internt kriseberedskab, til at håndtere ulykker mv. på selskabets trafikanlæg. Beredskabet testes jævnligt ved hjælp af øvelser. Den langsigtede trafikudvikling er en væsentlig faktor for gældens tilbagebetalingstid, jf. note 23 og 24, hvor beregningerne og usikkerhedsfaktorerne er beskrevet. Ud over den generelle usikkerhed, der altid gør sig gældende i sådanne langsigtede prognoser, er der en speciel risiko forbundet med ændringer i det offentliges regulering af prissætningen, fx i form af et EU-direktiv. En introduktion af kørselsafgifter vil også kunne ændre broernes markedsposition. Udviklingen i de langsigtede vedligeholds- og reinvesteringsomkostninger er behæftet med en vis usikkerhed. Sund & Bælt arbejder proaktivt og systematisk med at reducere disse usikkerhedsfaktorer, og det er ikke sandsynligt, at disse risici udløser større negative effekter på tilbage betalingstiden. Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og systematiseret et antal risici forbundet med selskabets almindelige drift. Her kan nævnes risikoen for nedbrud af it- eller andre tekniske systemer, uretmæssig indtrængen i it-systemerne, forsinkelser og fordyrelser af vedligeholdsarbejder mv. Disse risici håndteres i den daglige ledelse og i linjeorganisationen. Sund & Bælt-koncernens risikostyring og interne kontrol i forbindelse med regnskab og finansiel rapportering har til formål at minimere risikoen for materielle fejl. Det interne kontrolsystem omfatter klart definerede roller og ansvarsområder, rapporteringskrav samt rutiner for attest og godkendelse. Den interne kontrol granskes af revisorerne og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomitéen. LED ELS ES BER ETNI NG S UND & BÆLT ÅRS R APPORT 2 0 1 7 45
Download PDF fil