Resume for 1. kvartal 2022 Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for 1. kvartal 2022 (perioden 1. januar - 31. marts 2022) for A/S Storebælt. Den generalforsamlingsvalgte revisor har ikke foretaget review af delårsrapporten. Økonomiske overskrifter Nettoomsætningen udgør 743 mio. kr. i årets første tre måneder og er steget med 106 mio. kr. svarende til 16,6 pct. sammenlignet med samme periode i 2021. Vejtrafikken på Storebælt er steget med 28,4 pct. i forhold til samme periode i 2021, idet personbiltrafikken er steget med 33,3 pct., og lastbiltrafikken er steget med 5,9 pct. Andre eksterne omkostninger udgør 102 mio. kr. i 1. kvartal 2022 og er 27 mio. kr. højere i forhold til samme periode sidste år. EBIT er steget med 18,9 pct. og udgør 509 mio. kr. Nettofinansieringsomkostninger er steget med 82 mio. kr. sammenlignet med samme periode i 2021 og udgør 107 mio. kr., hvilket primært skyldes gennemslaget af den høje inflation på den del af nettogæl- den, der opskrives med et inflationsindeks. Værdireguleringer er i 1. kvartal 2022 en indtægt på 412 mio. kr. I samme periode i 2021 udgjorde vær- direguleringerne en indtægt på 217 mio. kr. Dagsværdireguleringer er en regnskabsteknisk post uden effekt på selskabets gældsafvikling, da gælden afdrages til nominel værdi. Periodens resultat efter skat udgør et overskud på 635 mio. kr. mod et overskud på 484 mio. kr. i samme periode i 2021. Den rentebærende nettogæld udgør 17,6 mia. kr. ultimo marts 2022. Periodens tilgange til vej- og jernbaneanlæg under udførelse udgør i alt 20 mio. kr. Tilgange til ibrugtagne vej- og jernbaneanlæg udgør i alt 4 mio. kr. i 1. kvartal 2022. Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktiviteter (frit cash flow) har netto medført en reducering af li- kviditeten på 42 mio. kr. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten har netto medført en nedbringelse af likviditeten på 56 mio. kr., hvorved den likvide beholdning i perioden er nedbragt med 98 mio. kr. Side 2/20
Download PDF fil