Sund & Bælt Partner A/S Årsrapport 3 Selskabets formål Sund & Bælt Partner A/S stiller viden til rådighed for andre infrastrukturejere i Danmark og resten af verden, ved at tilbyde rådgivning, digitale værktøjer og unik viden om finansiering, anlæg, drift og vedligehold af store infrastrukturanlæg, som broer, tunneller, jernbaner og motorveje. Ydelserne er baseret på broselskabernes mere end 20 års opsamlet erfaringer og viden sammen med digitale værktøjer, der er udviklet for at skabe forbedringer i effektivitet og kvalitet i driften af Sund og Bælt Holding A/S’ eksisterende anlæg. Sund & Bælt Partner A/S’ strategi ift. salg af tekniske ydelser er at skabe et digitalt salgsnetværk gennem samarbejdspartneres eksisterende sælgerkorps og digitale platforme. Sund & Bælt Partner A/S indgår samarbejdsaftaler, der har til formål at udvikle metoder og services, der kan optimere driften for såvel Sund & Bælt Holding A/S’ driftsselskaber som andre driftsoperatører rundt om i verden. Samarbejdsaftalerne anvendes hovedsagligt til to formål. 1) Styring af intellektuelle rettigheder(IP) til udvikling og test af en given service eller produkt. 2) Opbygning af fælles salgs- og markedsføring. I nogle tilfælde vil servicen/produktet være 100 pct. ejet af Sund & Bælt og i andre bliver Sund og Bælt honoreret via en licensaftale Ønsket om at dele viden med andre er hidtil sket via traditionelle, ressourcekrævende rådgivningsydelser og har derfor været meget begrænset, da samme ressourcer også er vores egne driftseksperter. For at kunne dele viden i større udstrækning end hidtil bliver den menneskelige know-how konverteret til digitale værktøjer og services. Vi har dermed gjort vidensdelingen skalerbar og tilgængelig for alle. Året i hovedtræk Sund & Bælt Partner A/S har i 2019 indgået en række samarbejdsaftaler. Eksempelvis stiller Sund & Bælt Partner A/S viden til rådighed for Schweiziske Sacertis for udvikling af et risikoog asset management-system, Civil Engineering Assistant(CEA). Systemet skal sikre bedre sikkerhed og mere effektiv drift af broer og tunneller i Europa og resten af verden. Der er derudover indgået tilsvarende samarbejdsaftaler med IBM, KPMG og Microsoft. Målet er, at samarbejdsaftalerne skal udmønte sig i konkrete digitale services og værktøjer og have en positiv effekt på omsætning for 2020. Hovedaktiviteten for generering af omsætning for selskabet har i 2019 været salg af finansforvaltningsydelser til Metroselskabet, By & Havn, Hovedstadens Letbane og Fjordforbindelsen Frederikssund. Omsætningen herfra har været på niveau med omsætningen i 2018. Markedet synes at efterspørge nye rådgivningsydelser inden for digitalisering og anvendelse af Big Data og kunstig intelligens. Den første aftale på dette område er indgået. Den vil være en del af en foranalyse på et stort internationalt broprojekt. Hovedtal, 1000. kr. Partner Omsætning Omkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift (EBIT) Finansielle poster Resultat før finansielle værdireguleringer 2019 4.967 -4.651 0 316 -64 252 2018 4.878 -5.004 0 -126 -56 -182 Sund & Bælt Partner A/S er et 100 pct. ejet datterselskab af Sund & Bælt Holding A/S. Sund & Bælt Partner A/S er ikke omfattet af statsgarantien. Pengestrømme Pengestrømme fra driftsaktiviteter er positive og udgør 232 t.kr., som består af forskydninger i omsætningsaktiver og kortfristet gæld. Pengestrømme fra investeringsaktiviteter er positive med 0 t. kr. Det frie cash flow er positivt med 232 t.kr. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter er negativt med 64 t.kr. og består af renteudgifter. Selskabets likvide midler udgør ultimo 2019 i alt 11.230 t.kr. Begivenheder efter balancedagen Der er ikke efter balancedagen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2019. Forventninger til 2020 I henhold til budgettet for 2020 udarbejdet ultimo 2019 forventes et resultat før dagsværdireguleringer og skat på niveau med resultatet i 2019. Det igangværende udbrud af covid-19 vurderes ikke at have betydning for forventningerne til årets resultat.
Download PDF fil