Vi bygger med naturen Storebæltsforbindelsen er et arkitektonisk vartegn i Danmark med broerne og Sprogø i midten af bæltet. En forbindelse, danskerne er stolte af. Forbindelsen er en stor infrastrukturmæssig succes for Danmark, både trafikalt og samfundsmæssigt set. Den har forkortet afstandene ved at gøre det hurtigere og nemmere at krydse landet. Den bidrager dermed til at binde Vest- og Østdanmark tættere sammen. Store infrastrukturanlæg som Storebælts forbindelsen skal også være med til at bane vejen for en bæredygtig omstilling i det danske samfund, og det gør vi på flere måder. Vi har fokus på det i vores egen drift, men vi ønsker også at bidrage til mere end det. Derfor etablerer vi snart Danmarks største lynladepark ved Knudshoved. Parken vil bidrage til at styrke den grønne transport på tværs af landet. Storebælt Bæredygtighedsrapport 2022 A/S Storebælt har også vedvarende arbejdet på at udvikle en varieret og værdifuld natur på og omkring Sprogø og bl.a. fremme fuglearterne på øen. Som resultat af de seneste årtiers store indsats med aktiv naturpleje fremstår øen i dag som en naturperle med et varieret naturindhold af international værdi – på et areal, der er fire gange større end den oprindelige ø. Erfaringerne fra Sprogø dokumenterer, at effektiv infrastruktur og høj biodiversitet ikke behøver være hinandens modsætninger. De viser, hvordan vi som samfund kan arbejde konstruktivt med at bevare og stimulere unikke naturområder i forbindelse med større anlægsarbejder. Det er vores ambition at bidrage yderligere til, at natur og biodiversitet på land og i havet omkring Storebæltsforbindelsen styrkes. Vi vil i den kommende tid også have stort fokus på det marine miljø og bl.a. trække eksperter ind til at gøre os klogere på, hvilke initiativer der kan være med til at bidrage til øget biodiversitet og CO 2 -fangst. Endelig arbejder vi målrettet på at nedbringe klimaudledningerne fra drift og vedligehold af forbindelsen. Det sker bl.a. ved at forlænge levetiden af anlægget ved hjælp af ny teknologi og ved at mindske udledningerne, hvor det er muligt, i samarbejde med vores entreprenører. A/S Storebælt vil arbejde på, at klimaaftrykket fra drift og vedligehold nedbringes i takt med klimaambitionerne i resten af samfundet. Signe Thustrup Kreiner CEO, A/S Storebælt Bjarne Jørgensen Direktør, Asset Management, Sund & Bælt Holding A/S 3
Download PDF fil