Resume for 3. kvartal 2021 Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for 3. kvartal 2021 (perioden 1. januar - 30. september 2021) for Sund & Bælt Holding A/S. Den generalforsamlingsvalgte revisor har ikke foretaget review af delårsrappor- ten. Økonomiske overskrifter Nettoomsætning udgør 2.469 mio. kr. og er steget med 217 mio. kr. svarende til en stigning på 9,7 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Trafikken er 9,1 pct. lavere end i 2019 forud for covid-19 pandemien. I forhold til 2020, hvor første fase af nedlukning betød et væsentligt trafiktab, er trafikken steget i takt med, at restriktionerne er blevet ophævet. Vejtrafikken på Storebælt er således steget med 8,0 pct. i forhold til samme periode sidste år, hvor personbiltrafikken er steget med 7,8 pct., og lastbiltra- fikken er steget med 9,6 pct. I årets første 9 måneder udgør andre eksterne omkostninger 243 mio. kr., hvilket er 33 mio. kr. lavere i forhold til samme periode sidste år. EBIT er steget med 17,0 pct. til 1.542 mio. kr. for perioden januar - september 2021. Nettofinansieringsomkostninger er steget med 112 mio. kr. sammenlignet med samme periode i 2020 og udgør 398 mio. kr., hvilket primært skyldes gennemslaget af højere inflation på den del af gælden, der er eksponeret mod inflationsopskrivning. Dagsværdireguleringer udgør en indtægt på 2.076 mio. kr. i årets første ni måneder. I samme periode 2020 udgjorde værdireguleringerne en udgift på 1.244 mio. kr. Dagsværdireguleringer er en regnskabs- teknisk post uden effekt på koncernens gældsafvikling, da gælden afdrages til nominel værdi. Resultatandel fra Øresundsbro Konsortiet I/S udgør i perioden januar - september en indtægt på 501 mio. kr. mod en indtægt på 215 mio. kr. i samme periode i 2020. I 2021 er resultatet påvirket positivt af en stigning i trafikindtægter på 10 mio. kr., lavere driftsomkostninger og afskrivninger på 33 mio. kr., hø- jere renteomkostninger på 21 mio. kr. og højere positive værdireguleringer af finansielle poster med 264 mio. kr. Periodens resultat efter skat udgør et overskud på 2.898 mio. kr. mod et overskud på 3 mio. kr. i samme periode i 2020. Periodens tilgange til vej- og jernbaneanlæg under udførelse udgør i alt 3.285 mio. kr. Alene på Femern Bælt-forbindelsen er der udført arbejde for 3.175 mio. kr. fordelt med 766 mio. kr. på de danske landan- læg og 2.409 mio. kr. på kyst til kyst-forbindelsen. Tilgang på ibrugtagne vej- og jernbaneanlæg i januar - september 2021 udgør 93 mio. kr. og kan pri- mært henføres til to større anlæg. Det ene er en opgradering af elforsyningen med nye beskyttelsesre- læer og kontakter i tunnelen på Storebæltsforbindelsen. Det andet er opsætning af mobile autoværn og en omfattende opgradering af skiltning og trafikovervågning på Storebæltsbroen, der skal medvirke til at øge sikkerheden og forbedre trafikafviklingen ved ulykker. Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktiviteter (frit cash flow) har netto medført en forøgelse af likvi- diteten på 2.171 mio. kr. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten har netto medført en nedbringelse af likviditeten på 825 mio. kr., hvorved likvide beholdninger i perioden er forbedret med 1.346 mio. kr. Side 2/25
Download PDF fil