Resume for 1. kvartal 2023 Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for 1. kvartal 2023 (perioden 1. januar - 31. marts 2023) for Sund & Bælt Holding A/S. Den generalforsamlingsvalgte revisor har ikke foretaget review af delårsrapporten. Økonomiske overskrifter Nettoomsætning udgør 775 mio. kr. og er steget med 18 mio. kr. svarende til en stigning på 2,4 pct. sammenlignet med samme periode i 2022. Stigningen skyldes øget vejtrafik over Storebælt. I årets første kvartal udgør andre eksterne omkostninger 83 mio. kr., hvilket er på niveau med samme periode sidste år. Personaleomkostninger udgør 48 mio. kr., hvilket er en stigning på 17 pct. og er drevet af et stigende antal medarbejdere i takt med koncernens øgede aktiviteter. EBIT er faldet med 4,4 pct. til 413 mio. kr. i perioden. Faldet skyldes særligt stigende afskrivninger, da dele af landanlæggene til Femernforbindelsen er færdiggjort i 4. kvartal 2022. I sammenhæng med en stigende kompensation for mistet vederlagsbetaling fra Banedanmark til Øresundsbro Konsortiet I/S overstiger omkostningsvæksten dermed stigningen i omsætning. Værdireguleringer udgør ekskl. Øresundsbro Konsortiet I/S en omkostning på 620 mio. kr. I samme peri- ode 2022 udgjorde værdireguleringerne en indtægt på 5.968 mio. kr. Dagsværdireguleringer er en regn- skabsteknisk post uden effekt på koncernens gældsafvikling, da gælden afdrages til nominel værdi. Koncernens resultat før værdiregulering og skat udgør et overskud på 521 mio. kr. mod et overskud på 328 mio. kr. i januar - marts 2022. Resultatandel fra Øresundsbro Konsortiet I/S udgør i 1. kvartal 2023 en indtægt på 113 mio. kr. mod en indtægt på 357 mio. kr. i samme periode i 2022. Forskellen skyldes særligt dagsværdireguleringer af Øresundsbro Konsortiet I/S’ gæld. Periodens resultat efter skat udgør et underskud på 105 mio. kr. mod et overskud på 5.110 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultatudviklingen efter skat er primært drevet af dagsværdireguleringer, hvil- ket ikke indgår i koncernens styringsmål. Periodens tilgange til materielle anlæg udgør 1.968 mio.kr. Det udførte anlægsarbejdet vedrører særligt fremdriften på Femern Bælt-forbindelsen. Side 2/21
Download PDF fil