Side 6
Naturen på Sprogø af Sprogø, hvor græsningen ophørte, og haren forsvandt. Svalerod og småbladet elm blev bevaret. Grøn frø, som er fredet men udgør en lokal trussel for den strengere beskyttede grønbroget tudse, kom til Sprogø under anlægsfasen, formodentlig indslæbt. For arealerne anvendt til anlægsarbejde samt for Ny Sprogø kan naturværdien karakteriseres som ”ringe”, da naturen her blev helt nulstillet. For Ny Sprogø var udgangspunktet at overføre Gl. Sprogøs bakkede og lysåbne landskaber til det nye land, således at det, der blev mistet på Gl. Sprogø, blev erstattet. Ny Sprogø fik imidlertid en anden udformning end først planlagt, idet der ikke var så mange materialer til rådighed som for- ventet. Derfor blev for eksempel en planlagt bakke i den østlige ende af øen i stedet til en sø. Der blev udsået frø af de oprindelige planter fra Gl. Sprogø, men spiringen gik galt på den nye råjord. Derfor blev det besluttet at berige jorden med slam, hvorefter der blev udsået en græsblanding på dette nye areal, så arealerne kunne fremstå grønne og frodige. Floraen her er stadigt påvirket af denne ud såning, idet engområderne domineres af høje græsser. I forbindelse med etableringen af Ny Sprogø blev samtidigt skabt nye værdifulde habitater i form af tidevandspåvirkede vadeflader både nord og syd for den østlige motorvejsrampe, og der er her skabt levesteder for arter som i Danmark ellers kun findes i Vadehavet. 0.2.3 Naturens udvikling siden anlægsarbejdet Siden afslutningen af anlægsfasen er der sket en generel positiv udvikling af naturen, og Sund & Bælts naturpleje har bidraget væsentligt til denne udvikling. Det er lykkedes at genetablere en høj naturværdi på overdrevsarealerne og strandengene på Gl. Sprogø, og på Ny Sprogø er efter en re- lativ kort periode opnået en moderat til god naturværdi. En stor del af stensætningerne omkring Ny Sprogø er kraftigt forstærkede i 2019 og har dermed stadig en ringe naturværdi. På artsniveau er de væsentligste overordnede resultater 1) at det er lykkedes at fastholde og øge bestanden af grønbroget tudse 2) at splitterne har genetableret sig med en fast og relativt stabil bestand, som i 2018 var fordelt på 3 delpopulationer. Hertil kommer, at reguleringen af afgræsning og færdsel har været medvirkende til at dværgternen har kunne etablere en bestand. Ynglebestandene af de nævnte fuglearter udgør sammen med edderfugle på træk udpegningsgrundlaget i Natura 2000- område nr. 116s fuglebeskyttelsesområde nr. 98 og er dermed omfattet af beskyttelsen i EU ’ s Fug- lebeskyttelsesdirektiv. Udpegningsgrundlaget er i 2020 udvidet med ynglebestandene af klyde, havterne og fjordterne (Miljøstyrelsen, 2020), hvilket for nuværende er i høring. Grønbroget tudse er en bilag 4-art, og som sådan underlagt beskyttelsen i henhold til EU’s Habitatdirektivs regler. Vandhullerne på Gl. Sprogø er generelt præget af lejlighedsvise oprensninger, som nedsætter kon- tinuiteten, men til gengæld øger ynglemulighederne for grønbroget tudse. For stort set alle øvrige områder, der indgår i Sund & Bælts plejeplan, er der opnået en god naturværdi. På Ny Sprogø har græsarealerne nord for jernbanen dog stadig kun moderat naturværdi, da artssammensætningen stadig er noget ruderat præget. Ud over den udvikling, der er et direkte resultat af plejeindsatsen, er der indvandret nye arter som følge af dels etablering af nye levesteder omkring trafikanlægget og på Ny Sprogø, dels de for- øgede spredningsmuligheder til øen, som trafikanlægget har medført. På vaderne nord og syd for motorvejsrampen er således etableret et samfund af sjældne biller, der ellers kun findes i tide- vandspåvirkede områder. På stensætningerne omkring Ny Sprogø findes ynglende tejst og skærpi- per. Der er indvandret nye plantearter til Sprogø, både den nationalt fredede orkidé maj-gøgeurt, men også arter som indslæbes med trafikken (f.eks. den afrikanske smalbladet brandbæger) samt invasive og problemarter (f.eks. rynket rose og pastinak). Side 6 af 122 www.moe.dk
Side 7
Naturen på Sprogø 0.3 Sund & Bælts naturforvaltning af Sprogø Indtil ca. 2003 synes det overvejende at have været landskabelige hensyn, der var bestemmende for forvaltningen af Sprogø, og hovedårsag til at der blev påbegyndt husdyrgræsning i 1998. Der blev i 2001 gennemført undersøgelser af grønbroget tudse og fuglelivet som opfølgning på under- søgelserne før og under anlægsfasen. Der blev dog ikke foretaget en samlet og systematisk kort- lægning af Sprogøs natur i forlængelse af undersøgelserne fra før anlægsarbejdet. At forvaltningen under og umiddelbart efter anlægsfasen fremstår fokuseret på enkelte naturelementer skal for- mentlig tilskrives, at fokus i anlægsarbejder historisk set har været rent teknisk. Storebæltsforbin- delsen var således det første store anlægsarbejde, hvor hensynet til det eksterne miljø blev inddra- get i tilrettelæggelsen af anlægsarbejdet. Samfundets fokus er skiftet over tid til fordel for naturen, ikke mindst i de senere år hvor der har været stigende opmærksomhed på biodiversitetskrisen. Dette afspejles også i lovgivningen, idet forpligtelserne til at beskytte naturværdierne i 1989 var begrænset til national beskyttelse af enkelte naturtyper (moser, søer og heder), men efterfølgende er der løbende sket en udvidelse både med hensyn til den nationale og den internationale beskyt- telse. Sund & Bælts forvaltning har løbende levet op til og endda ligget ud over disse forpligtelser. Sund & Bælt fulgte i oktober 2003 den oprindelige intentionsbeskrivelse for Sprogø op med en ple- jeplan, der revideres hvert 5. år. Plejeplanen omfatter de arealer, der var indhegnet til græsning, samt selve Fyrbakken (se Figur 2). Relevante myndigheder inddrages i revisionen af plejeplanen. Der blev endvidere fra 2004 iværksat en bredere overvågning af naturen med inddragelse af en gruppe frivillige men kompetente naturovervågere, og indsatsen blev sat i system, så resultaterne af overvågningen inddrages i prioriteringen af plejetiltag. Ud over de plejetiltag, der er beskrevet i plejeplanen, gennemfører Sund & Bælt forskellige plejetiltag efter anbefalinger og samråd med na- turovervågere, herunder plejetiltag i de områder, der ikke er en del af plejeplanen. Hermed obser- veres et bredere og større fokus på Sprogøs naturværdier, og det er tydeligt, f.eks. gennem de år- lige miljøredegørelser fra Sund & Bælt, at plejen er forankret i Sund & Bælts ledelse. De artsgrupper, som siden har indgået i overvågningen, synes dog i en vis grad at være bestemt af, hvilke frivillige eksperter der har haft mulighed og interesse for at deltage i overvågningen. Plejeplanen er et vigtigt værktøj i Sund & Bælts forvaltning af naturområder på Sprogø. Planen re- gulerer græsningstryk, oprensning af vandhuller, fjernelse af problemarter, færdsel mv. og inde- holder konkrete målsætninger om, hvordan området skal fremstå, og hvilke hensyn plejen skal til- godese. Plejeplanen er udarbejdet på et tilstrækkeligt detaljeret niveau til at den får en regule- rende effekt på plejeindsatsen. Men den sætter ikke konkrete rammer for den biologiske overvåg- ning, der skal følge op på, om plejetiltagene virker. Målsætningen for hvert delområde tydeliggør ikke den variation i levesteder, der er inden for hvert delområde, og målsætningerne har meget fo- kus på områdernes landskabelige fremtoning og mindre på arter og naturtyper. Plejeplanen har fra starten omfattet de arealer der var udlagt til natur, dvs. Fyrbakken og de area- ler der er indhegnet til afgræsning. Arealerne i tilknytning til de tekniske anlæg, stensætningerne og parken omkring pigehjemmet er ikke omfattet (se Bilag 3). På disse arealer har fokus ikke væ- ret fremme af naturværdier, men hensynet til det tekniske anlæg, kystbeskyttelse mv. Der er dog efterhånden etableret værdifulde arter også på disse arealer, selv om de ikke udgør egentlige na- turområder. Det gælder motorvejsramperne (maj-gøgeurt og sjældne insekter), stensætningerne (tejst, skærpiper, grønbroget tudse), området ved radartårnet (hættemåge, splitterne), parken omkring pigehjemmet (grønbroget tudse, småbladet elm), arealerne langs jernbanen (stormmåge, sommerfugle). Nord for jernbanen er morænebakkerne Vestbjerg og Fasanhøj med elementer af oprindelig natur fra Gl. Sprogø heller ikke omfattet. Sund & Bælt tager i det løbende vedligehold også hensyn til naturværdierne, der ligger uden for plejeplanen, i det omfang det er muligt ud fra hensynet til de tekniske anlæg. Naturovervågerne har en meget væsentlig rolle i at udføre den konkrete overvågning, evaluere re- sultaterne og fremkomme med forslag til eventuelle tiltag, der kan forbedre naturkvaliteten. De fo- www.moe.dk Side 7 af 122
