Resume for 1. kvartal 2022 Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for 1. kvartal 2022 (perioden 1. januar - 31. marts 2022) for Sund & Bælt Holding A/S. Den generalforsamlingsvalgte revisor har ikke foretaget review af delårsrapporten. Økonomiske overskrifter Nettoomsætning udgør 757 mio. kr. og er steget med 104 mio. kr. svarende til en stigning på 15,9 pct. sammenlignet med samme periode i 2021. Vejtrafikken på Storebælt er steget med 28,4 pct. i forhold til samme periode i 2021, idet personbiltrafikken er steget med 33,3 pct., og lastbiltrafikken er steget med 5,9 pct. I årets første 3 måneder udgør andre eksterne omkostninger 83 mio. kr., hvilket er 10 mio. kr. højere i forhold til samme periode sidste år. Personaleomkostninger udgør 41 mio. kr. og er på niveau med samme periode sidste år. EBIT er steget med 22,7 pct. til 432 mio. kr. i 1. kvartal 2022. Nettofinansieringsomkostninger er steget med 145 mio. kr. sammenlignet med samme periode i 2021 og udgør 206 mio. kr., hvilket primært skyldes gennemslaget af højere inflation på den del af gælden, der er eksponeret mod inflationsopskrivning. Dagsværdireguleringer udgør en indtægt på 5.968 mio. kr. i årets første tre måneder. I samme periode 2021 udgjorde værdireguleringerne en indtægt på 2.480 mio. kr. Dagsværdireguleringer er en regn- skabsteknisk post uden effekt på koncernens gældsafvikling, da gælden afdrages til nominel værdi. Resultatandel fra Øresundsbro Konsortiet I/S udgør i 1. kvartal 2022 en indtægt på 357 mio. kr. mod en indtægt på 242 mio. kr. i samme periode i 2021. I 2022 er resultatet påvirket positivt af en stigning i tra- fikindtægter på 52 mio. kr. og højere positive værdireguleringer af finansielle poster på 78 mio. kr., men negativt påvirket af højere renteomkostninger på 20 mio. kr. Periodens resultat efter skat udgør et overskud på 5.110 mio. kr. mod et overskud på 2.350 mio. kr. i 1. kvartal 2021. Periodens tilgange til vej- og jernbaneanlæg under udførelse udgør i alt 1.322 mio. kr. På Femern Bælt- forbindelsen er der udført arbejde for 1.281 mio. kr. fordelt med 149 mio. kr. på de danske landanlæg og 1.132 mio. kr. på kyst til kyst-forbindelsen. Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktiviteter (frit cash flow) har netto medført en nedbringelse af likviditeten på 486 mio. kr. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten har netto medført en forbedring af likviditeten på 1.076 mio. kr., hvorved likvide beholdninger i perioden er forbedret med 590 mio. kr. Side 2/22
Download PDF fil