Udvidelse af Øresundsmotorvejen Øresundsmotorvejen går på tværs af Amager til Københavns Lufthavn og Øresundsbron og er, trods den relativt korte strækning, en af de vigtigste trafikforbindelser i Danmark. Internationalt er motorvejen en del af de danske landanlæg til Øresundsbron mellem København og Malmø, som forbinder den skandinaviske halvø og det europæiske kontinent. Lokalt er Øresunds- motorvejen en vigtig trafikåre for borgere og erhvervsdrivende i dagligdagen samtidig med, at den er en effektiv trafikforbindelse til og fra Københavns Lufthavn i Kastrup. På store dele af Øresundsmotorvejen oplever brugerne allerede i dag trængselsproblemer i myldretiden og omfattende kødannelse ved f.eks. trafikulykker - primært på den vestlige strækning og på tilslutningsanlægget i Kastrup. Med den forventede trafikvækst fremover, vil Øresunds- motorvejen i endnu højere grad fremstå som en trafikal flaskehals med kritisk trængsel. En forundersøgelse i 2021 viste, at for at afhjælpe trængselsudfordringerne og øge trafiksikker heden, er det nødvendigt at udvide Øresunds motorvejen. Opgaven er Sund & Bælts I Sund & Bælt er det vores ansvar at sikre, at den nødvendige kapacitet er til stede på Øresunds- motorvejen. Derfor er det også os, der har fået til opgave at undersøge mulighederne for en udvidelse for at imødegå trængselsproblemerne. I Folketingets Infrastrukturaftale 2035 er der afsat midler til en udvidelse, som vi nu undersøger løsningsmulighederne omkring. Udvidelsen er et fremkommelighedsprojekt Det at udvide en motorvej er et stort projekt, der i høj grad påvirker omgivelserne og miljøet. I det kommende år undersøger vi i Sund & Bælt løsningsmulighederne omkring et fremkommelig- hedsprojekt, der fokuserer på at mindske trængs- len og øge sikkerheden på Øresundsmotorvejen. Det skal være nemmere at komme frem, når man bruger Øresundsmotorvejen. Både nu og i fremtiden. Vi skal finde en måde hvorpå vejen kan afvikle trafikken effektivt og sikkert, samtidig med at de negative konsekvenser for omgivelserne er så få som muligt. Alle borgere, trafikanter, myndig heder, virksomheder, interesseorganisationer mv. inviteres til at bidrage med deres ideer og forslag til projektet, så vi sammen får skabt det bedst mulige resultat, der mindsker trængslen og øger sikkerheden på Øresundsmotorvejen. 2
Download PDF fil