Side 18
NATUR & MILJØ SPROGØ: EN NATURPERLE MIDT I STOREBÆLT Sprogø midt i Storebælt forbinder Storebæltsforbindelsens broer og tunnel. Sprogø er 154 ha, og øen er blevet udvidet ca. fire gange i forhold til sin oprindelige størrelse i forbindelse med anlæggelse af forbindelsen. Sprogø er historien om en gammel ø med sin helt egen historie og unikke natur, som i dag ejes og drives af Sund & Bælt. Foto: Finn Bormlund, Sund & Bælt. TEKST / KATRINE BAGER OLESEN Kommunikations- konsulent, Sund & Bælt & DITTE MARIE HJORT Projektleder for natur og biodiversitet, Sund & Bælt A llerede da stenalderfolket omkring 4.000 f.kr. begyndte at bosætte sig permanent som bønder i Danmark, bosatte de sig også på Sprogø. Her dyrkede man jorden i et såkaldt Svedjebrug, hvor skoven blev fældet og afbrændt, og jorden blev herefter sået til med korn. Knoglefund fra Sprogø viser, at man havde husdyr som køer, grise og får, men dyreknogler vidner også om jagt på sæler, edderfugle, skarv og alk. Senere fund fra bondestenalderen vidner om, at øen blev brugt til besøg snarere end en egentlig beboelse, og Sprogø har frem til den faste Storebæltsforbindelse været en vigtig brik for at gøre ophold i dårligt vejr, når Storebælt skulle krydses. FRA LILLE LANDBRUGS-Ø TIL STOR INFRANATUR-Ø I midten af 1930’erne dukkede de første forslag til en fast forbindelse op, og gennem 50 år blev mange broforslag fremlagt, men først 10. juni 1987 blev den anlægslov vedtaget‚ der var baggrund for en fast vej- og jernbaneforbindelse over Storebælt. Da forbindelsen over Storebælt åbnede d. 14. juni 1998, var Sprogø vokset til firedobbelt størrelse. Tunnelboringen og de kompenserende uddybninger i Østerrenden som følge af nulløsningen efterlod en hel del jord. Den overskydende jord blev placeret nord for den oprindelige Sprogø – Gl. Sprogø, som er adskilt fra Ny Sprogø med et hegn for at beskytte dyrelivet på den gamle ø. Sprogø har således igennem de seneste 30 år udviklet sig fra at være en isoleret, men opdyrket ø, til at være en ø, der er en del af landets største infrastrukturanlæg. Sprogø er i dag ubeboet, men der er begrænset VETERANERNE PASSER PÅ SPROGØ I 2017 indgik Sund & Bælt en aftale med den socialøkonomiske virksomhed VeteranHaven, hvor veteraner lige siden har hjulpet med at passe på Sprogø. I øjeblikket arbejder fire veteraner fast på øen. De vedligeholder de fredede bygninger og arbejder med at omlægge store dele af Sprogøs grønne områder til vild natur. Dronefoto, Sprogø. adgang til øen for turister på guidede ture, som bliver arrangeret af Korsør Turistbureau og Nyborg Turistbureau. SUND & BÆLT BYGGER MED NATUR Sund & Bælt opererer efter princippet ”At bygge med naturen”. Det betyder helt konkret, at i forbindelse med nye byggeprojekter tilstræbes at efterlade mere og bedre natur, herunder at få etableret områder som en integreret del af projekterne, der efterfølgende kan fungere som nye og attraktive levesteder for planter, dyr, fisk og fugle. Sprogø er et af de områder, som indgår i et Natu- ra-2000 område. Sådanne områder er kendetegnet ved at indeholde særlige naturtyper eller dyr, som kræver en særlig bevaringsindsats. Herudover er visse 18 TEKNIK & MILJØ MAJ 2024
Side 19
NATUR & MILJØ PIGEHJEMMET PÅ SPROGØ SKULLE AFSKRÆKKE Fra 1923-1961 husede Sprogø en anstalt for ”moralsk defekte” kvinder. Kvindeanstalten på Sprogø var ikke et fængsel, men de indsatte var der på ubestemt tid. Det var ikke et hospital, men de indlagte blev opfattet som syge. Kvinderne blev betragtet som letfærdige og løsagtige, men havde selv en drøm om en borgerlig tilværelse. tede fuglearter lever her også den bilag IV-beskytte- de padde grønbroget tudse på øen. Siden afslutningen af anlægsfasen er der sket en generel positiv udvikling af naturen, og Sund & Bælts naturpleje har bidraget væsentligt til den- ne udvikling. Det er lykkedes at genetablere en høj naturværdi på overdrevsarealerne og strandengene på Gl. Sprogø, og på Ny Sprogø er efter en relativ kort periode opnået en moderat til god naturværdi, hvor det er lykkedes at skabe robuste levesteder for den bilag IV-beskyttede grønbroget tudse og sikre en fast bestand af splitterne. I dag, 26 år efter at forbindelsen blev indviet, frem- står Sprogø med en varieret artsrigdom med interna- tional beskyttelsesværdi. NATURPROJEKTER SKAL STYRKE SPROGØS BIODIVERSITET Sund & Bælt har igennem de seneste ca. 25 år forval- tet arealerne på Sprogø ud fra et ønske om at bevare de biologiske værdier på Gl. Sprogø og opnå en god kvalitet på Ny Sprogøs naturarealer. Natur og biodiversitet er derfor udpeget som et pri- oriteret område inden for rammerne af Sund & Bælts bygninger på Sprogø fredet, og naturplejen på øen sker i overensstemmelse med plejeplaner for øen, som er godkendt af Slagelse Kommune. På Sprogø skal der blandt andet tages hensyn til den sjældne splitterne, som lever på øen. Sund & Bælt har gode erfaringer med at forbedre betingelserne for splitternerne og øge antallet, blandt andet gennem regulering af sølvmågen. Sprogøs rige dyreliv omfatter bl.a. en sjælden grøn- broget tudse samt en mængde fuglearter. I plejepla- nen for naturområderne på den fredede Gl. Sprogø skal områdets præg af strandeng bevares på en sådan måde, at Gl. og Ny Sprogø indgår i en naturlig land- skabsmæssig sammenhæng. Herudover skal der tages hensyn til arterne: Edder- fugl, splitterne og dværgterne, og øen har i det hele taget et rigt dyreliv. Udover en række særligt beskyt- Sprogø er i dag ubeboet, men der er begrænset adgang til øen for turister på guidede ture, som bliver arrangeret af Korsør Turistbureau og Nyborg Turistbureau. bæredygtighedspolitik, og Sund & Bælt har således forvaltet naturen og arbejdet aktivt med naturpleje gennem alle årene. Det gælder også nye initiativer, hvor biodiversite- ten fremmes på og omkring anlæggene, når de er i driftsfasen. Derfor har Sund og Bælt valgt at imple- mentere en række naturprojekter. Naturprojekterne udspringer af arrangementet Naturens Døgn, der blev afholdt i forbindelse med Storebæltsbroens 25-års jubilæum. Her var 33 eksperter indenfor natur og biodiver- sitet samlet på øen for at komme med innovative løsninger, der kan forbedre biodiversiteten omkring Sprogø/Storebæltsbroen. Det er disse idéer, der nu er blevet forvandlet til konkrete tiltag. Den første fase af planlægningen af projektet er nu gået i gang og involverer etableringen af både en sø, en ø og en faunapassage på Sprogø n BYGNINGERNE PÅ SPROGØ Hovedbygningerne på øen har fra 1922 til 1961 rummet et såkaldt pigehjem, hvor unge piger blev anbragt, hvis de f.eks. blev gravide uden for ægteskabet eller på anden måde ikke passede ind i tidens normer. MAJ 2024 TEKNIK & MILJØ 19
