Side 28
PLANLÆGNING VI KAN IKKE FORTSÆTTE SOM VI PLEJER! Tanker, æstetik og handling - klimapåvirkning, planetarisk forbrug og biodiversitet i byens landskab og rum. Aktører i den grønne omstilling har behov for at finde retning - og for at handle. TEKST / TORBEN DAM Landskabs- arkitekt, lektor, KU-IGN & Medlem Danske Landskabs- arkitekters Tænketank D et generelle budskab om klimakrise, planetarisk forbrugskrise og biodi- versitetskrise er forstået. Natur & Miljø giver fantastiske mu- ligheder for at handle. En handling, der er anderledes, end vi plejer, og som kombinerer et svar, der rum- mer klima, planetarisk forbrug og biodiversitet. Utålmodigheden er stor, og handling vil hjælpe. Man ser allerede mange idéer og er ofte i tvivl, om noget er en fiks idé eller starten på en ny normal. Udfordringen er at få samlet og formidlet mange små bidrag, så omstillingen får fart og faglig dyb- de. Det kan bl.a. ske ved, at flere individuelle initiativer menings- fuldt peger i samme retning, eller at andre initiativer viser ny æstetik og nye veje. Fremtidig grøn om- stilling sætter processer i gang og følger flere veje. Konkrete handlin- ger inden for Natur & Miljø sætter en proces i gang, og udfaldet af den proces kan forme sig på flere måder. Det viser borgerne, at vi alle kan gøre noget - og at der ikke er nemme løsninger. OMSTILLING AF BYENS LANDSKAB OG RUM LCA-beregning og bygningsarkitek- turens valg af materialer og kon- struktioner har medført et behov for en bred afsøgning af historiske metoder og alternative tænkemå- der. Dette kommer også til at gælde for byens landskab og rum. Torben Dam er lektor og landskabsarkitekt mdl. ansat på Landskabsarkitektur og Planlæg- ning, KU-IGN. Torben er medlem af Danske Land- skabsarkitekters Tænketank. Der er et kæmpe potentiale for at lagre kulstof i byens landskab. Cirka en tredjedel kulstof fra CO 2 lagres i levende planter, en tredjedel kulstof lagres i døde plantedele, der konstant afstødes fra planter, og den sidste tredjedel kan lagres i jorden, hvor levende organismer nedbryder organisk materiale langsomt nede i jorden. Hvem stimulerer den grønne om- stilling af byens landskaber og rum og formidler konkrete landskabs- arkitektoniske og byrummæssi- ge bidrag til lav klimapåvirkning, reduceret materialeforbrug og forbedret biodiversitet? Hvordan griber kommuner de aktuelle, spirende, individuelle initiativer og giver den grønne omstilling nye strategier og politik? Strategier og politikker, der indgyder håb og stimulerer mod til at tage de rigtige beslutninger eller til at håndtere det, som forhindrer en konkret løs- ning i at blive til virkelighed. Det forventede resultat er: - Øget fokus og synlighed på be- tydningen af byens landskab og rum i den grønne omstilling. - Konkrete visuelle eksempler på reduktion af klimapåvirkning, mindre planetarisk forbrug og opbygning af en divers biologi i byens landskab og rum. - Spredning af strategier og æste- tiske udtryk for den grønne om- stilling, så man undgår ”one size fits all”, som alle bliver trætte af, inden vi får begyndt! - Engagement, der har stor betyd- ning for håbet og modet til at fortsætte arbejdet med den grøn- ne omstilling. - Eksempler, der inspirerer og ansporer andre til at gøre noget andet, end de plejer, af hensyn til den grønne omstilling. - Formidling og fastholdelse af idéer, så læring accelereres, og så det bliver muligt at evaluere effekt og spotte nytænkning. 28 TEKNIK & MILJØ MAJ 2024
Side 29
PLANLÆGNING Foto: Torben Dam. - Afdække flere historiske referen- cer og metoder, der kan bruges i den grønne omstilling. HVOR KAN LANDSKABSARKITEKTEN KIGGE HEN? Efter 15 – 20 års tilløb er det ved at gå op for de fleste, at indsatsen for at begrænse klimapåvirknin- ger, reducere vores forbrug af planetens ressourcer og forbed- re biodiversiteten betyder, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer. Hvilken betydning har det ’at gøre noget andet end vi plejer’? Kan kommuner og deres rådgivere hente inspiration og eksempler på strategier i Danmark og internati- onalt? Hvilke muligheder tilbyder byens landskab og rum? Er der i historie, kulturarv og dyrknings- kultur eksempler, som i nutidens lys er relevante? Er glemt kultur og upåagtede traditioner i landskabet nøglen til at finde nye bæredygtige måder at handle på? Hvordan kan man ændre værdier og adfærd, og hvor kan landskabs- arkitekten kigge hen for at få idéer, inspiration og mod til at foreslå alternativer til en høj CO 2 emission, stort ressourceforbrug og tab af biodiversitet? I forbindelse med verdensarki- tektkongressen i København 2023 (UIA2023) undersøgte forskellige bygningsarkitekter materialer, konstruktioner og æstetiske ud- tryk i pavilloner spredt i Køben- Genbrug af befæstelsesmaterialer blev attraktivt i Berlin i 1980’erne – nu er tiden kommet til at gøre genbrug af de store mængder betonbefæstelser æstetisk attraktivt, klimaregnskabet og det planetariske forbrug peger allerede i den retning. havn. Strå fra tagrør blev til vægge og tage, ler blev til vægge og gulve, træ indgik i næsten alle konstruktioner. Kan man inden for landskabsarkitekturen finde tilsvarende fornybare ressourcer, hvor det giver mening? Kan landskabet tilføres værdi, mens træ og tagrør gror, og når produkterne bliver høstet? Mange peger på, at der er behov for justeringer af det æstetiske udtryk, og at man ikke kun fokuserer på teknologi og økonomi. Vi spørger om biodiversitet og reduktion af klimapåvirkning i byens landskab og rum har et særligt arkitek- tonisk udtryk? Betonbefæstelser er et område, hvor genbrug må tages alvor- ligt. Ny produktion af betonvarer svarer til 1 km2 om året, og beton-befæstelser findes allerede overalt i store mængder. Holder man igen med genbrug, fordi det æstetiske udtryk ikke er populært? Siden 1950’erne er bredden på vognba- ner vokset, bundsikrings- og bærelag er øget. Pladser og torve samt private haver er befæstede som aldrig før. Traditioner, vi har forladt, kan stude- res som alternativ. Historiske analyser af årsager og begrundelser for skift kan bruges til at kvalificere historiske materialer eller en anden æstetik. År- sager og begrundelser for de materialer, vi kender i dag, er til diskussion, når landskabsarkitekter og arkitekter skal handle på klimapåvirkning, planetarisk forbrug og biodiversitet. Planter, døde planterester og jord har et stort potentiale til at lagre kulstof, som findes i CO 2 . I den kommunale drift og forvaltning af grønne områder plejer man på et meget detaljeret grundlag grønne områder, man kender mæng- der, størrelser og geografisk placering. I den generelle problematisering af traditionelle arealtyper som græsplæ- ner og blomsterbede peger biologer på omlægning til mere natur, men hvordan forholder det sig med lagring af kulstof? Hvilket udgangspunkt har kulstof- balancen i en græsplæne? Kan man øge kulstofindholdet i græsplænen? Hvilken forandring i lagring af kulstof vil omlægning af græsplænen til en blomsterblanding give? Findes der en arealtype, græsplænen kan omlæg- ges til, som giver maksimal lagring af kulstof? Kan denne arealtype betjene byens borgere på samme måde, eller giver arealtypen borgerne nye mulig- heder? Denne øvelse kan man gøre med hække, hegn, krat, skovplantninger, blomsterbede mm. Lad os finde ud af, hvordan vi skal fortsætte. Det kræver noget af alle, Natur & Miljø er perfekt til at flytte kri- se-retorik til konkrete handlinger, som alle forstår n MAJ 2024 TEKNIK & MILJØ 29 Foto: Torben Dam.
