Side 38

7 Opsummering af problematikker I dette afsnit opsummeres de aktuelle problematikker identificeret i de trafik-, vej- og konstruktionstekniske kapitler. Nedenstående figur viser de aktuelle problemstillinger beskrevet i kapitlet. Efter færdiggørelsen af nærværende notat er det besluttet at anbefale at gå videre med løsningsforslag A3. Denne beslutning medfører at vejdel 1x udgår og 2ø kan tilsluttes direkte til Øresundsmotorvejen før parallelrampen 8x. Figur 7-1. Oversigtsskitse over de identificerede problemstillinger. Følgende farver er anvendt for fagene: trafik (grøn), vej (orange) og konstruktion (blå). 7.1 Generelt Ved endelig afklaring af linjeføring for Østlig Ringvej bør det vurderes, om der med fordel kan udføres arbejde i forbindelse med udvidelsen af Øresundsmotorvejen, der forberedes til Østlig Ringvejs tilkobling til denne. Her påtænkes tilpasning af vejkasser på ramper, udvalgte støttevægge og sideflytning af motorvej ol. for at undgå nedrivning af nyetableret infrastruktur. 7.2 Trafik Grundlæggende ligger tilslutningsanlægget for tæt på det eksisterende tilslutningsanlæg (TSA 15/16), hvilket bevirker, at det ikke er muligt at overholde mange af de anbefalinger, der er i vejreglerne for projektering af toplanskryds i åbent land. Trafikprognoserne for ramperne til og fra Amager Strandvej indikerer, at der må forventes en stor udveksling mellem Kastrup og Østlig Ringvej, hvilket, i løsningsforslaget, kun er muligt via Side 38 af 44 Version 1.0

Side 39

rundkørslen for trafik fra Kastrup. I modsat retning er der direkte forbindelse. Løsningsforslaget mangler således en mere direkte forbindelse mellem Kastrup og Østlig Ringvej. Trafikprognosen for Amager Strandvej i nordgående retning påkræver at der er to vognbaner (der er én i dag). Kan trafikken ikke komme op ad Amager Strandvej, vil der opstå kø tilbage mod Øresundsmotorvejen og Østlig Ringvej. De fire ramper 2ø, 7x, 1x og 2x med tilslutning til parallelsporet 8x i vestgående retning under Amager Strandvejsbroen skal ske på en ca. 800m strækning. Dette er ikke i overensstemmelse med anbefalingerne i vejreglerne og der vil være betydeligt forøget risiko for flettekollisioner. 7.3 Vej Ramperne 1ø, 6x, 3x og 7x flettes sammen over en meget kort strækning. Det skal undersøges yderligere, om flettestrækningerne kan øges for derved at simplificere geometrien samt øge trafiksikkerheden. Frakørselsrampe 7x vil kræve en inddragelse af §3 søens areal. Dette vil kræve en myndighedsgodkendelse, som vurderes svær at opnå. Der skal derfor i næste fase arbejdes videre med muligheden for at flytte rampen ved en mulig reduktion af motorvejens midterrabat, spærreflade eller rampens nødspor. Fra Øresundsmotorvejen i østlig retning vil man i løsningsforslaget indenfor en afstand af ca. 500m blive mødt af 3 frakørselsmuligheder (4x – Amager Strandvej retning syd), (3x – Amager Strandvej retning nord), (3ø – tilkørsel til Østlig Ringvej). Rampe 3ø er den sidste frakørsel på ØMV inden vejen fortsætter over Øresundsbroen til Sverige. Der skal i næste fase undersøges yderligere, om flettestrækningerne kan øges for derved at simplificere geometrien, samt øge trafiksikkerheden. Rampe 5x placering kræver at ØMV projektets areal udvides tættere mod jernbanen. Den eksisterende topografi og skråning mod jernbanen ændres, og der skal etableres en støttevæg mellem rampen og jernbanen. Der skal i næste fase foretages en CSM vurdering af, hvorvidt en arealinddragelse til rampe 5x vil påvirke jernbanen. 7.4 Konstruktioner Rampen 3ø kræver støttevæggen under Amager Strandvej østlig retning af ØMV flyttes tættere mod broens endevederlag. Hvorvidt dette er muligt ud fra de aktuelle forhold, undersøges nærmere i næste fase. Den reviderede placering af rampe 7x vil kræve en ny støttevæg, som skal etableres langs §3 søen og under Amager Strandvejs i vest retning af Øresundsmotorvejen. Såfremt en flytning 7x rampen ej er mulig, skal den nye placering revurderes i forhold til behovet for støttevægge mellem rampen og under Amager Strandvej broen. Side 39 af 44 Version 1.0

    ...