4 BA N E OG V EJ T IL ØRESU ND SU ND & BÆ LT hvor flypassagerer og de mange ansatte i lufthavnen hidtil havde været henvist til at benytte bil eller bus via lokalveje, en trafik der belastede de store bolig områder på Amager. Den nye forbindelse til det øvrige motorvejs- og jernbanenet betød også nemmere adgang til lufthavnen fra det øvrige Danmark uden om Københavns centrum. Dynamikken voksede, og Københavns Lufthavns marked voksede, ikke mindst på grund af et nyt kundesegment fra Sydsverige, der havde fået nemmere adgang til lufthavnen via Øresundsbron. Lokalt gav motorvejen og jernbanen trafikmønsteret på Amager et tiltrængt løft. Erhvervsliv og borgere i Tårnby, Kastrup og til dels Dragør fik opgraderet infrastrukturen med en togforbindelse og en nem adgang til motorvejsnettet, og som endnu en positiv effekt var der mærkbart mindre gennemkørende trafik på lokalvejene. Det skyldes, at motorvejen ikke kun tiltrækker trafik til eller fra Sverige og lufthavnen, men i høj grad også benyttes til lokal trafik mellem Kastrup, Tårnby og Ørestad. Øresundsmotorvejen og -banen har samtidig været en af forudsætningerne for udviklingen af den nye bydel Ørestad på Amager med erhverv, service, boliger og institutioner. Shoppingcenteret Field’s og det høje hotel- og erhvervsbyggeri er blevet pejlemærker for trafikanterne på motorvejen. Det er planen, at bydelen skal rumme boliger til 20.000 og jobs til 80.000 personer. Metroselskabets anlæg af Metroen med stationer i Ørestad og i Københavns Lufthavn har øget fleksibiliteten for togpendlerne og for rejsende fra Malmø, som her har mulighed for at skifte mellem Øresundstog og Metro. Den nemme adgang til Ørestad via motorvej og bane har betydet en kraftig vækst af hotelgæster, kunder til forretningerne i Field’s og gæster til koncerter i DR Byen, og om godt et år vil publikum også strømme til den kommende multihal Copenhagen Arena, som bliver opført i Ørestad Syd med planlagt åbning i 2016. Nord for anlæggets linjeføring sker der en kraftig udvikling af kysten langs med Amager Strandvej med attraktioner som Amager Strandpark og Den Blå Planet, som trækker besøgende til via motorvejen. Samtidig er højt profileret bolig- og erhvervsbyggeri på vej til at ændre kystens udseende radikalt på hele strækningen.
Download PDF fil