Sund & Bælt Partner A/S Årsrapport 3 Selskabets formål Sund & Bælt Partner A/S tilbyder rådgivning til byg- og driftsherrer i Danmark og i resten af verden. Rådgivningen er baseret på broselskabernes betydelige erfaringer og viden fra de store infrastrukturprojekter, som er gennemført inden for de sidste årtier. Sund & Bælt Partner A/S har et tæt samarbejde med bl.a. danske rådgivningsvirksomheder. Gennem de kontakter, som Sund & Bælt Partner A/S etablerer ved sin rådgivning over for udenlandske kunder, fungerer selskabet som et brohoved mellem udenlandske bygherrer og danske virksomheder til gavn for dansk erhvervsliv. Rådgivningen omfatter bl.a. finansiering, hvor den statsgaranterede finansieringsmodel med brugerbetalt tilbagebetaling nyder stor opmærksomhed. Andre opgaver er dels planlægning, forberedelse og gennemførelse af bygherreopgaven i tæt dialog med myndigheder og dels opgaver med drift og vedligehold af infrastrukturanlæg. Sidstnævnte drejer sig bl.a. om optimering baseret på langsigtet lønsomhed og om korrekt håndtering af miljø, arbejdsmiljø samt sikkerhed. Ligeledes drejer det sig om at sikre bedst mulige betingelser for robust, effektiv og sikker trafikafvikling samt kommunikation med trafikanter. Året i hovedtræk I 2016 er der ydet finansiel rådgivning til By & Havn I/S, Metroselskabet I/S, Letbane/Ring 3 I/S og Fjordforbindelsen Frederikssund SOV, hvoraf de to sidstnævnte er nye aktiviteter, der er kommet til i 2016. Desuden har der været ydet rådgivningsbistand på det jernbanetekniske område til Banedanmarks København-Ringsted projekt samt afholdt en række foredrag om infrastrukturforvaltning. Resultatet før skat udgør et overskud på 144 t.kr. Efter skat udgør resultatet et overskud på 112 t.kr. Egenkapitalen udgør ultimo 2016 11.237 t.kr. Sund & Bælt Partner A/S er et 100 pct. ejet datterselskab af Sund & Bælt Holding A/S. Selskabet er ikke dækket af statsgarantien som moderselskab og koncernens infrastrukturselskaber er dækket af. I året er Lars Fuhr Pedersen og Claus F. Baunkjær indtrådt i bestyrelsen. Pengestrømme Pengestrømme fra driftsaktiviteter er positive og udgør 215 t.kr., som består af forskydninger i omsætningsaktiver og kortfristet gæld. Pengestrømme fra investeringsaktiviteter er positive med 6.332 t. kr., som relateres til indfrielse af obligationsbeholdning. Det frie cash flow er positivt med 6.547 t.kr. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter er positive med 204 t.kr. og består af renteindtægter. Selskabets likvide midler udgør ultimo 2016 i alt 11.142 t.kr. Begivenheder efter balancedagen Den 31. december 2016 er Leif J. Vincentsen fratrådt som adm. direktør i selskabet og Kim Smedegaard Andersen er tiltrådt 1. januar 2017. Herudover er der ikke efter balancedagen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2016. Forventninger til 2017 Prognoserne for dansk økonomi peger i retning af et svagt stigende vækstniveau gennem 2017 og en moderat stigning i inflationen. Selskabets forventninger til det økonomiske resultat for året, er derfor behæftet med en vis usikkerhed. I henhold til budgettet for 2017 udarbejdet ultimo 2016 forventes et højere aktivitetsniveau i selskabet og dermed en samlet brutto indtægt i størrelsesordenen 8,6 mio. kr. Årets resultat før skat er budgetteret til at udgøre et underskud på 1,1 mio. kr.
Download PDF fil