A/S Storebælt Årsrapport 7 Priserne reduceres med 15 pct. pr. 1. januar 2018 stigende til i alt 25 pct., når udvidelsen af Fynske Motorvej er færdiggjort i 2022. Konsekvenserne af prisnedsættelsen og medfinansieringen af Fynske Motorvej for A/S Storebælts økonomi er isoleret set en forlængelse af tilbagebetalingstiden med 5 år. I modsat retning trækker effektivisering af driften af Storebæltsforbindelsen samt lavere renteudgifter. Tilbagebetalingstiden lander samlet set på 34 år, hvorved gælden forventes tilbagebetalt i 2032. Dermed forlænges tilbagebetalingstiden med 4 år i forhold til forrige årsregnskab. Medfinansiering af den politiske aftale ”En grøn transportpolitik” fra 29. januar 2009 indgår i opgørelsen af tilbagebetalingstiden, hvor selskabet udlodder udbytte til staten på 9,0 mia. kr. (i 2008-priser) frem til regnskabsåret 2022 og forudsætter at ophøre hermed efter opfyldelse af aftalen. A/S Storebælts bidrag til medfinansiering af Fynske Motorvej med 2,1 mia. kr. (i 2018-priser) dækkes af udbytte. Efter udlodning af et forventet udbytte til staten på 1,452 mia. kr. for regnskabsåret 2017 vil der samlet være udloddet 5,652 mia. kr. til aktionæren. De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten er den langsigtede trafikudvikling og realrenten. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler. Driftsomkostninger er baseret på en forudsætning om en årlig effektivisering på 2 pct. p.a. i de næste 5 år, hvorefter de er forudsat at stige i takt med den almindelige inflation. Der er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringer i jernbaneanlægget. Forventet udvikling i gæld, mio. kr. Begivenheder efter balancedagen Der er 6. marts indgået en betinget kontrakt om sal g af Sprogø Havmøllepark. Salget er betinget af at køber opnår tilladelser fra Energistyrelsen til driften af vindmøllerne. Den aftalte salgssum overstiger bogførte værdi. Derudover er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af betydning for årsrapporten for 2017. Forventninger til 2018 Forventningerne til resultatet for 2018 er i særlig grad påvirket af beslutningen om over en årrække at reducere taksterne på Storebælt med i alt 25 pct., hvoraf der med virkning fra 1. januar 2018 er gennemført første del af takstnedsættelsen på 15 pct. Effekten heraf påvirker resultatet negativt med ca. 400 mio. kr. i 2018. Prognoserne for dansk økonomi peger i retning af et svagt stigende vækstniveau gennem 2018 og en moderat stigning i inflationen. Denne udvikling påvirker samtidig forventningerne til trafik- og omsætningsudviklingen positivt. I henhold til budgettet for 2018, udarbejdet ultimo 2017, forventes resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre ca. 1.850 mio. kr.
Download PDF fil