2. Sammenfatning og konklusion Gennemgangen af OPP-modellen i dette notat, herunder de udenlandske erfaringer, giver anledning til følgende generelle konklusioner vedrørende anvendelse af OPP i større trafikale infrastrukturprojekter Danmark. 2.1. Flere investeringer ved OPP? Et klassisk argument i OPP-debatten er, at staten ikke har mulighed for at finansiere de mange i øvrigt samfundsøkonomisk rentable infrastrukturprojekter, og at anvendelse af OPP vil kunne løse dette problem. Om ikke andet så ved at fremskynde disse investeringer. Dette argument er overordnet set ikke holdbart. Staten har valget mellem at optage et lån til et givet projekt eller at påtage sig en forpligtelse til at præstere en fast betaling til en OPP-investor. I begge tilfælde påtager staten sig en fremtidig betalingsforpligtelse, som kun kan dækkes af enten skatteyderne eller brugerne. En variant af argumentet er, at staten er underlagt særlige forpligtelser i forhold til EU (finanspagt mv.), og at OPP-projekter kan holdes udenfor den særlige gældsopgørelse, der er styrende i EU-sammenhæng (den såkaldte ØMU-gæld). Det er korrekt, at OPP-projekter under visse betingelser ikke indgår i ØMU-gælden, jf. afsnit 5. Da den reelle belastning af statsfinanserne imidlertid er den samme, jf. ovenfor, bør dette argument efter arbejdsgruppens opfattelse ikke tillægges den store vægt. Der er således tale om en ren bogholderimæssig betragtning, hvorimod OPP-modellen bør vurderes på dens reelle økonomiske indhold, jf. nedenfor. Såfremt ØMU-gælden opfattes som en reel begrænsning på de offentlige investeringer i infrastruktur, f.eks. pga. risiko for en negativ reaktion på de finansielle markeder ved en øget gældskvote, kan dette dog udgøre et selvstændigt argument for OPP i projekter uden brugerbetaling. Det bemærkes i øvrigt, at også statsgaranterede projekter med brugerbetaling under visse forudsætninger kan holdes udenfor opgørelsen af ØMU-gælden. 2.2. Udbudsformer Det fremhæves ofte, at OPP-modelen skulle have en særlig styrke i at sikre hensigtsmæssige udbudsformer, herunder især anvendelse af funktionsudbud og konkurrencepræget dialog. Arbejdsgruppen er enig i, at udbudsformer er en uhyre vigtig parameter, når det gælder at skabe den bedst mulige økonomi i store infrastrukturprojekter, og at funktionsudbud og konkurrencepræget dialog er vigtige elementer heri. Det bør imidlertid understreges, at en hensigtsmæssig udbudsform ikke nødvendigvis er forbundet med OPP. I større infrastrukturprojekter anvendes allerede i dag funktionsudbud. Det gælder både traditionelle udbud, f.eks. i Vejdirektoratets regi og i de projekter, der er gennemført under statsgarantimodellen. På Øresundsforbindelsen anvendtes således konsekvent Design & Construct filosofien i de store udbud, og noget tilsvarende tilstræbes i Femern-projektet. Når det gælder konkurrencepræget dialog er dette en relativt ny udbudsform, som først i 2004 blev tilladt i de relevante EU-direktiver. Denne udbudsform vil blive anvendt i Femern-projektet og anvendes i øvrigt i en række offentlige udbud. Tilrettelæggelse af hensigtsmæssige udbudsformer er således uafhængigt af den valgte finansieringsform. Side 4/26
Download PDF fil