4 Årsrapport A/S Femern Landanlæg CEF-Komiteen har den 12. december 2017 stemt for EU-Kommissionens forslag om, at de danske jernbanelandanlæg til den kommende Femern Bælt-forbindelse tildeles støtte fra EU's støtteprogram Connecting Europe Facility. Støtten udgør op til 20 pct. af de samlede anlægsomkostninger i anlægsperioden 20172023. Efter forhandling endte det samlede støttebeløb på 117,5 mio. euro svarende til ca. 875 mio. kr. Den endelige aftale blev underskrevet af INEA den 6. april 2018. EU-støtten tildeles konkret til anlægsarbejdet på strækningen Ringsted-Nykøbing Falster samt ni broer på Lolland. Selskabets aktiverede anlægsomkostninger udgør 2.344 mio. kr. Beløbet sammensættes af projektomkostninger på 2.791 mio. kr., modregnet EU-tilskud på 447 mio. kr. Hovedtal, mio. kr. Femern Landanlæg Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift (EBIT) Finansielle poster Resultat før finansielle værdireguleringer 2018 -3,1 0,0 -3,1 0,0 -3,1 2017 -3,1 0,0 -3,1 0,0 -3,1 Resultatet før skat udgør et underskud på 105 mio. kr. Efter skat udgør resultatet et underskud på 78 mio. kr. Årets underskud kan primært henføres til en negativ værdiregulering på 102 mio. kr. Egenkapitalen udgør 680 mio. kr. ultimo 2018. Pengestrømme Pengestrømme fra driftsaktiviteter er negative og udgør 191 mio. kr., som består af forskydninger i omsætningsaktiver og kortfristet gæld. Pengestrømme fra investeringsaktivitet er negativt med 925 mio.kr. som er køb af anlægsaktiver. Det frie cash flow er negativt med 1.116 mio.kr. Selskabets likvider ultimo 2018 er positiv med 271 mio. kr. Selskabet har i 2018 låneoptaget 1.526 mio. kr. som led i finansiering af forventet aktivitet. Begivenheder efter balancedagen Den 13. december 2018 afsagde EU-Retten domme i to sager, som Scandlines og Stena Line havde anlagt mod EUKommissionen med påstand om annullation af EU-Kommissionens afgørelse vedrørende statsstøtte til Femern Bælt-forbindelsen. Scandlines og Stena Line har den 25. februar 2019 anket EURettens domme af 13. december 2018 til EU domstolen. Femern A/S har forberedt sig på mulige udfald af dommene. Selskabet har hjemtaget forhåndslån med henblik på at sikre den nødvendige likviditet til projektet i en periode uden statsgaranti. Scandlines og Stena Line har den 15. februar 2019 udtaget stævning mod Finansministeriet med påstand om, at det forbydes finansministeren at yde statsgaranterede lån eller give statsgarantier med hjemmel i anlægsloven til brug for Femern A/S’ lånoptagelse. Desuden har rederierne påstået, at finansministeren skal kræve en tilbagebetaling af den økonomiske fordel, Femern A/S har opnået ved statsgaranterede lån og statsgarantier udstedt i medfør af anlægsloven. Kammeradvokaten har forud for optagelsen af forhåndslån rådgivet staten omkring lovligheden af låneoptaget. Kammeradvokaten har over for Femern A/S oplyst, at optagelsen af forhåndslån vurderes at være lovlig. Den anlagte sag forventes ikke at påvirke Femern A/S’ økonomi eller planerne for gennemførelsen af Femernprojektet. Forligskredsen bag Femern Bælt-projektet bestående af regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Danske Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 26. marts 2019 en politisk aftale om igangsætning af anlægsarbejde i Danmark på Femern Bælt-forbindelsen. Med aftalen gives Femern A/S mandat til at indlede forhandlinger med de to entreprenørkonsortier Femern Link Contractors og Fehmarn Belt Contractors, om at igangsætte følgende anlægsaktiviteter i Danmark: Etablering af en arbejdshavn ved Rødby Havn Anlæg af en tunnelelementfabrik ved Rødby Havn Etablering af tunnelportal på Lolland Etablering af beboelses- og administrationsfaciliteter Bestilling af særligt marint udstyr Øvrige mindre forberedende arbejder Forventninger til 2019 Den økonomiske og finansielle udvikling i 2019, og dermed selskabets forventninger til det økonomiske resultat for året, er behæftet med en vis usikkerhed. I henhold til budgettet for 2019 udarbejdet ultimo 2018 forventes resultatet før skat at udgøre et underskud på ca.4 mio. kr.
Download PDF fil